lørdag den 28. oktober 2017

Mål for 2018.

Det godt at have mål, så man har noget at træne hen i mod, i løbet af vinteren. Især de dage hvor det er koldt, vådt og blæsende og man bare IKKE har lyst til at skulle ud og træne, ja der er det extra godt at have et mål, et formål med at skulle træne.
Mine mål for i år er nået og jeg er rigtig godt tilfreds med dem.
Så har kigget lidt på, hvad næste års mål skulle være. Havde bestemt mig for at 2018 er mit cykel år. Et år hvor jeg får rykket nogle grænser og cyklet en hulens masse, så hvad er bedre end at tilmelde sig et langt cykelløb....
Det er nøjagtig hvad jeg har gjort 
RAD - Race around Denmark 400 unsupportet km på 24 timer.
Det bliver SÅ fedt og lige som jeg kan lide det.
Til dem der ikke ved det, så betyder unsupportet, at jeg skal klare det hele selv. Altså forplejning, evt dækskifte, reparation mm. Hvilket jeg har det helt fint med, for det er alligevel sådan, jeg for det meste har det, når jeg er ude og cykle, eller på cykelferie.
Det bliver SÅ fedt, men bestemt også hårdt, for det kommer til at foregå i det Jyske, hvor vinden kan være strid, bakkerne hårde også er der natkørsel. Men hvad tar det som en udfordring og glæder mig, som et lille barn til jule aften 
Selve løbet er den 12 - 13 maj, så har har 7½ mdr at træne i, der skal ædes asfalt.
Vinterens træning kommer til at foregå på mtb, for det synes jeg giver mest. Ligesom jeg cykler til og fra skole næsten hver dag, hvilket giver omkring 50km, med både vind og bakker, så det skal nok ligge lidt ind på trænings kontoen.
Mit længste cykelløb indtil videre var Fyn Rundt 333km, som blev klaret på 14 timer og det her er "kun" 67km mere, så det kan jeg godt klare.
I juni vil jeg prøve og køre Melfar24, som er et 24 timers cykelløb, hvor man cykler så langt man nu orker og magter.
Det bliver bestemt også godt og er også et mål for næste år.
Nyder at have fået cykel glæden tilbage 

https://www.sponsor.me/UltraMyggenJeannie?approved=true

onsdag den 2. august 2017

Cykelferie i Jylland.

Regnet næsten væk.

Jeg er ikke god til en masse planlægning, før en ferie. Jeg er bedre til bare at hoppe ud i det, med div. problemer til følge.
I år havde jeg forsøgt at planlægge lidt, men absolut ikke godt nok. For vejret kan IKKE planlægges.
Men havde dog nogenlunde planlagt ruten. Ville egentlig ta færgen til Ebeltoft, men den går mest til Århus fra Sj. Odde, så Århus det blev også skulle turen gå via Silkeborg til Skive også videre ud til Thyborøn. Altså tværs over Jylland.
Havde også sørget for at skaffe bogen "Overnatning i det fri", som viser (næsten) alle shelter og telt pladser i Danmark. Så følte mig sikker på overnatningen denne gang.
Cyklen var klar og anhængeren var pakket.
Søndag d.23 juli tidlig morgen blev jeg hentet af en ven og kørt op til færgen ved Sjællands Odde. Skulle med færgen kl.9:45.
Vejret var ikke det bedste, skyerne så tunge ud. Men det holdte da nogenlunde tørt, indtil videre.
Fremme fik jeg pakket anhængeren og cyklet ombord på færgen.
Efter en times sejlads sådan ca. var vi i Århus. Det tog lidt tid at komme af færgen, men af kom jeg også var det ellers bare afsted.
Jeg er ikke så teknisk på vejviser punktet. Kan fare vild med en gps, til gengæld har jeg en rigtig god stedsans og er god til kort. Så havde skrevet ruten ned med vejnavne og hvornår jeg skulle dreje.
Desværre viste det sig at der var vejarbejde eller lign ved havnen, så kom ikke ind på rette vej. Endte med at starte på en væmmelig bakke. Prøvede så at køre ind på noget cykelsti i en skov, men det blev med at gå op ad, og den vej jeg skulle ned på, var efterhånden langt nede. Samtidig små regnede det i Århus, og jeg har ikke skærme på min cykel, så både anhænger og jeg blev beskidt og våd af grus fra cykelstien. Øv, øv ikke den fedeste start...... men til sidst fandt jeg en vej ned til den rette cykelsti og kom ind på rette vej.
Vejret blev bedre og jeg fortsatte der ud af, nu føltes det hele meget bedre, selvom jeg syntes vognen var tung i år.
Men det hele skulle blive meget, MEGET værre!!!!!
Jeg kom ud af Århus og havde ingen problemer med at finde vej.
Viste godt de lovede regn og skybrud, men satsede på at nå shelteret FØR det kom. Desværre var vejret ikke enig med mig.
For efter ca. 20km brød helvede løs.
Det begyndte først at regne lidt. Pyt tænkte jeg, det går nok. Jeg svedte så det var rart med lidt kølig regn. Desværre blev det ikke ved det lette støv regn, for pludselig så væltede det ned og i løbet af et øjeblik var jeg gennemblødt.
Forsøgte at stå i læ under et udhæng på et hus, men regnen blev bare ved og ved. Så fortsatte og kæmpede vider igennem regnmasserne, som væltede ned af vejene og gjorde dem til floder. Et sted var vandet helt lysebrunt af jord og der var nok 10 cm vand på vejen, så håbede bare på der ingen huller eller lign var i vejen, for det kunne man ikke se.
Der var ca 31km ud til shelteret i følge google map, men den havde ikke taget højde for vejarbejde, som var i gang i Hornslet. Så der stod jeg i øs regnvejr og kunne ikke komme videre pga spor/vejarbejde. Heldigvis var der sat skilte op til en omvej, ikke fedt men videre kom jeg.
Til sidst dukkede vej op ned til shelteret, nøj jeg var glad. For var efterhånden SÅ våd at det føltes som at være i en swimming pool. Desværre var shelteret optaget og der var kun ET shelter.
Nu kunne det hele ikke blive meget værre.
Satte mig i bålhytten og fik skiftet bluse, så jeg i det mindste havde en tør bluse på. Det eneste der var tørt.
Men nu var gode råd dyre, for selvom dem der var i shelteret kom og sagde at de ikke skulle blive der. Var jeg SÅ våd at intet der ville kunne give mig varmen. For det ville være umuligt at tænde bål, og det viste sig at alt mit tøj også var vådt, selvom det var i plastikposer, så var det ikke nok til skybrudsregn.
Skrev en "Hjælp mig" hilsen på facebook, og gudskelov var der nogen der ville hjælpe mig. Så pakkede sammen og cyklede til Randers ca 20km væk.
Fandt stationen i Randers og blev her hentet af en cykel ven, som så kørte mig ned syd på igen til Låsby, hvor en gammel efterskolekammerat godt ville huse mig.
Det var virkelig rart at komme ind i tørvejr, få et varmt bad, en kop varm kaffe og tørt tøj på.
Jeg møder normalt ikke meget hjælp fra omverden, men denne dag var det virkelig rart at mærke, at der stadig er gode og hjælpsomme mennesker til. Jeg er dem evig taknemlig  
Min anhænger er en metal ramme med en plastikkasse inden i og der er ingen afløbshuller, så da jeg pakkede ud, stod der vand i bunden af kassen og alt mit tøj var vådt. samt mange af mine andre ting.
Ikke lige den start jeg havde brug for. Havde cyklet omkring 50km i regnvejr, for at blive kørt syd på igen, næsten ned til start, hvor jeg så kunne starte forfra. Hmmm....
Blev to dage i Låsby, til vejret endelig var godt igen.
Tirsdag d.25 juli om morgen var jeg endelig klar til igen at komme ud og cykle.
Havde fundet et shelter ved Silkeborg, som jeg ville cykle ud til. Det lå omkring 40km væk, ikke så lang en tur, men var ikke i humør til at cykle langt.
Turen ud til shelteret gik godt, selvom bakkerne ved Silkeborg var hårde. Trak cykel og anhænger op ad en MEGET lang bakke, igennem Silkeborg som bare blev ved og ved og ved.
Ved ikke hvad der var med den anhænger i år, men den var bare TUNG. Synes ellers ikke jeg havde for meget med, men det har jeg bestemt haft. Må lave en bedre vurdering til næste år, om hvad der er nødvendigt og IKKE nødvendigt, at have med.
Jeg elsker det jyske landskab, om det er granskovene eller den jyske hede, så er det bare SÅ flot. Og når man kører igennem det, glemmer man den tunge anhænger og ømme krop.
Fremme ved shelteret var der igen folk, jeg var bare ikke heldig med de sheltere. Heldigvis var de på vej videre også kunne jeg snuppe shelteret.
Mit tøj var stadig små vådt og fugtigt, så alt blev hængt til tørre og tørrede hurtigt pga den lune vind.
Shelteret lå på vandreruten for Hærvejen,, så der kom mange vandrere forbi. Nogen skulle bare hvile lidt og have en bid mad, to andre hold blev og slog telt op. Det var der masser af plads til.
Faktisk var det et rigtig fint sted, med et pænt shelter, bålplads, brænde og et multoilet. Som var fint nok, men de havde glemt udluftningen. Det var lige så ens øjne løb i vand, hvis man ture bruge det.
Det var et rigtig hyggeligt sted og jeg fik lavet mad over bål, elsker det. Samt drukket kaffe med de andre på pladsen.
Næste morgen onsdag d.26 juli stod jeg tidligt op, for denne dag skulle det være godt vejr også skulle der cykles. Ville nå så langt som muligt.
Ville egentlig hav været op forbi Skive og finde et bestemt område, men droppede det igen bla. pga vejret.
Så fandt ruten fra shelteret til Thyborøn og begyndte at cykle.
Her startede jeg så med at cykle forkert, troede jeg kunne ta en smutvej, det endte så med at blive en 3km omvej.
Nå pyt kom ind på rette vej og der ud af.
Nyder at cykle der ud af på de små jyske veje. Men man kan ikke KUN køre på de små veje, så endte på et tidspunkt ude på en stor landevej uden cykelsti. Det var ikke så rat, når man nu også har en anhænger med.
Cyklede hele dagen og hen ad aften tid nåede til Vinderup, hvor der skulle være masser af sheltere og skove man måtte sove i.
Kørte forbi en superbrugs, for at få købt lidt drikkelse og noget spiseligt.
Havde på denne tur faktisk mødt en del andre kvinder, som også var på cykelferie. Det var hyggeligt at få en lille sludder og udveksle erfaringer.
Havde dog også mødt nogle folk, som troede jeg var hjemløs.... hmmm, måske pga min anhænger, hvor alt var pakket ind i sorte plastiksække.
Ved godt man kan få specielle vandtætte sække til ens udstyr, men altså jeg kan godt li det simple og enkelte, og en plastiksæk kan nemt smides ud, hvis den går i stykker, det gør man ikke med sådan en sæk.
Så lad folk tro hvad de vil, jeg er ligeglad.
Fik handlet lidt i superbrugsen og skulle så finde et sted at sove. Valgte et shelter der lå lidt væk fra byen, kan godt lide at der er fred og ro.
Men på vejen ud til shelteret, spottede jeg et lille skilt, som beviser at skoven tilhører naturstyrelsen, også må man godt overnatte i den.
På det tidspunkt var jeg godt træt, for havde cyklet i mange timer. Så trak cykel og anhænger ind i skoven og fandt et sted at slå mit "telt" op, som består af 3 presseninger.
Fik sovet lidt den nat, men blev vækket flere gange af irreterende myg og sorte biller, der støjede.
Har ikke tal på hvor mange myggestik jeg har fået, men myggene kan virkelig godt lide mig på trods af myggespray.
Næste morgen Torsdag d.27 juli blev jeg vækket af mere regn og tordenvejr.
Et lyn slog ned lige i nærheden og lyste mit lille grønne "telt" helt op... nøj der hoppede jeg engang. For der kom også nogle MEGET høje brag. Måtte kigge ud engang for at sikre at skoven ikke brændte. Heldigvis var alt fint og efter lidt tid faldt jeg i søvn igen.
Vågnede igen senere og der var regnvejret stoppet. Så fik pakket sammen og slæbt cykel med anhænger ud af skoven igen, hvilket ikke var det nemmeste.
Cyklede tilbage til Vinderup og kørte ned på stationen. Ville ta toget til Struer også se hvor langt jeg kunne komme derfra.
Turen i år var bare ikke det samme som sidste år.
Måske pga den dårlige start og at min cykel kondi ikke er nær så god i år, som den var sidste år.
Jeg fik taget toget til Struer også tog jeg toget hjem. Orkede ikke mere. Var træt af regnen og det var bare ikke sjovt i år.
Så tog toget til Korsør og cyklede hjem derfra.
Kom hjem tidligt fredag morgen efter at have cyklet hele natten.
Total udkørt, træt og sulten.
Det har været en rigtig øv tur i år. Eneste positive var at jeg mødte nogle nye folk og fik hilst på gamle veninder.
Til næste år skal det hele planlægges på forhånd og jeg skal have et rigtig telt med.
Til sidst lidt billeder fra min tur. Fik ikke taget så mange pga regnvejret.







torsdag den 6. juli 2017

Gåsetårn Halv Maraton i Vordingborg.

I søndags d.2 juli var jeg i Vordingborg og løbe endnu et halv maraton.
Havde kigget på det løb i længere tid, men der havde bare været så meget andet, så regnede ikke med at det kunne blive til noget. Men lørdag eftermiddag faldt tingene pludselig på plads, og jeg kunne alligevel komme med 
Så søndag tidlig morgen blev jeg og mine piger hentet, og vi drog afsted mod Vordingborg.
Pigerne skulle ud og se en borg ruin samt Gåsetårnet, mens jeg løb.
Jeg havde ikke rigtig nogen forventninger eller mål med løbet, andet en selvfølgelig at gennemføre.
Selve ruten kendte jeg, da jeg har løbet 10km der sidste år. Men denne gang skulle de 21,1km klares.
Vejret var godt med sol og tilpas varme, kun vinden måtte godt have lagt sig lidt. Der var også mange løbere, nok både pga det gode vejr, sommerferie og fordi en løbere løb sit halv maraton nr. 100. Det sgu godt klaret 
Selve løbet startede med fælles foto og kl.9:00 gik start skuddet.
Jeg havde denne gang husket at få musikken med, det gøre løbet lidt nemmere synes jeg.
Vi løb der ud af og jeg tog det bare stille og roligt. Efter kort tid kom jeg op til Løbesmølfen og vi fulgtes ad et lille stykke vej. Hun skulle løbe en hel maraton. (Du er et stk super løber  )
Vores veje skiltes dog hurtigt igen og jeg fortsatte alene.
Jeg kunne godt mærke at jeg bare havde diamanter i benene den dag, havde bare lyst til at give den gas. Men altså der skulle jo gerne være energi til alle 21km. Så prøvede at holde lidt igen.
Efter lidt tid kom jeg op til to mænd, som løb i et passende tempo og dem fulgtes jeg med i et langt stykke tid. Faktisk lå jeg bare på "baghjul" af dem.
Ruten er et 5,3 km loop, som løbes 4 gange for halv maraton. Der løbes både på asfalt og skov sti og med enkelte små stigningen. Kun til sidst på ruten er der en enkelt lidt hidsig bakke. Ellers en rigtig lækker og hurtig rute.
For hver gang man har gennemført et loop, kommer man retur til depotet, og her mangler absolut intet.
Jeg tog noget at drikke, hver gang jeg nåede depotet samt nogle vingummier og tygge på. Det var en god gang energi til næste runde.
Men som sagt så lå jeg på baghjul af de her to mandlige løbere, de to første runder. Og det gik rigtig godt, før jeg fik set mig om, var de første 10km klaret. Blev helt overrasket da mit ur begyndte at bimle. Har sat det til at gøre det, hver gang jeg har løbet 5km. En time var gået og de første 10km var klaret.
Tredje gang vi kom i depot, forlod jeg det før dem. Så løb den sidste runder alene, men det gjorde nu heller ikke noget. Var kommet ind i en god rytme og løb bare der ud af.
Da jeg nærmede mig depotet på sidste omgang, og fik kigget på mit ur, blev jeg noget overrasket, for tiden var næsten den samme som, da jeg løb Cross Island på Bornholm. Kunne næsten sætte ny pr på halv maraton.
Men også kun næsten, kom i mål i tiden 2:13:48.
Det gør så ikke noget at det ikke blev til en ny pr. Er bare glad for at løbet gik så godt som det gjorde. Følte mig frisk og med masser af energi, super dejligt.
Det er bestemt ikke sidste gang jeg løber der nede, for det er SÅ fedt et løb.
Samtidig er det her god træning, til mit mål for i år. Som er at løbe en hel maraton til HCA Maraton i Odense d.1 oktober 2017.
Det bliver SÅ godt 





lørdag den 24. juni 2017

Længe siden - Nye tider.

Puha, det er længe siden jeg har fået skrevet her inde.
Meget er sket siden mit sidste indlæg.

Jeg cykler stadig, på både racercykel og mountainbike. Der er bare kommet lidt extra på, da jeg også er begyndt at løbe og styrketræne.
Der ud over har jeg prøvet både duathlon og triatlon.

Løb er i år, det jeg fokusere mest på.
Har indtil videre løbet 6 halv maraton og flere vil komme til. Mit store mål er at prøve en hel maraton til oktober til HCA Marathon. Der ud over står den på Broløbet - som er et halv maraton over Storebæltsbroen i september.

Cykling er dog ikke lagt på hylden, det er bare ikke det jeg fokusere mest på. Men har stadig et par enkelte cykelløb på programmet, som er Falster Rundt og Møn Rundt.

Til næste år vil der igen blive satset fuldt ud på cykling, hvor jeg bla. skal cykle Århus - Kbh. Det bliver stort og sikkert også hårdt.

Der ud over er jeg blevet vegetar, så det vil der fremover også komme noget om herinde. Der vil både komme noget omkring træning og mad, samt hvordan det er være en aktiv vegetar påvirker kroppen.

Jeg har en fb side - Cykelmyggen_Jeannie hvor der bliver skrevet om mine forskellige løb og træning. Som i også kan følge med på. Der har jeg været mest aktiv inde, da jeg har været uden pc i et år. Men det har ændret sig nu ;)

Her under vil mit sidste indlæg fra fb siden kunne læses. Da det beskriver hvad mine planer for resten af året er.

Håber i stadig kigger forbi siden, som nu kommer til live igen :)


Midlertidig nye tider.
Det er et stykke tid siden, at jeg har fået skrevet noget herinde. Juni har bare ikke været nogen god måned for mig. Intet har ville virke som jeg vil have det til.
Så efter store overvejelser, har jeg bestemt at året i år, bare ikke skal være det store cykel år. Det må vente til næste år, hvor jeg bla. skal køre Århus - Kbh, som forhåbentlig bliver til noget.
Men hvad skal jeg så i år.... jo i år bliver mit løbe år. For ja jeg har åbenbart bedre løbeben i år end cykelben. Så nu går jeg fuldt ind for løb og vil satse højt på det.
Ikke at cykling bliver opgivet, overhoved ikke og ALDRIG!!! Det vil bare ikke være det, der står øverst på listen.
Skal dog stadig køre Falster Rundt, som foruden har 10 års jubilæum  Det er bare SÅ godt et cykelløb, som jeg bestemt IKKE vil undvære. Samt der også er Møn Rundt, som jeg bestemt også bare SKAL køre. Der ud over er der et par cykelløb med min datter, som også skal køres 
De store begivenheder i år bliver så løb. Har bla Broløbet over Storebæltsbroen d.9 sept, som jeg glæder mig umådelig meget til. Det er også det løb som startede min løbe glæde. Har en fascination for broer, og at få lov at løbe over Storebæltsbroen er for mig en MEGET stor ting.
Løber over den i år og cykler over den til næste år 
Har cyklet over Farø Broen til et cykelløb for to år siden. Desværre var det temmelig dårligt vejr den dag. Håber oplevelsen i år over Storebæltsbroen bliver MEGET bedre, med godt vejr.
Jeg satser også på at prøve Knuthenborg Maraton (Halv maraton) og Cph Half Marathon i september.
I oktober vil jeg så prøve at løbe min første HELE maraton til HCA Maraton i Odense. Føler mig efterhånden klar til at prøve det, og det vil være hvad jeg vil træne hen imod.
Løbe sæsonen vil så blive sluttet af med Cph Cost Half halv maraton i november.
Der kommer nok nogle flere cannonball løb undervejs. Men det her er de store, jeg træner hen i mod.
Fra januar 2018 står den så på cykeltræning igen!!!
Angående triatlon, så fungere det bare ikke for mig.
Det er den kære svømning, der helt har taget modet fra mig.
Har dog ikke opgivet det, men bare sat det i bero til bedre tider.