søndag den 22. maj 2016

Møn kvindecykelløb – et super godt løb.

Efter en hel uges cykel pause, stod den endelig på cykling igen. Denne gang var det  Møns  Kvindecykelløb 80km.

Jeg elsker at cykle på Møn, for der er en flot natur, bakker og altid godt vejr. Ved ikke hvad det er, men hver gang jeg cykler til Møn, er det godt vejr J

 Der var også en lille bagtanke med det, for ville godt lære nogle nye veje at kende. For plejer altid ”bare” at cykle til Klintholm Havn. Men nu har jeg oplevet nye veje og bakker, som bestemt skal testes igen, næste gang jeg cykler til Møn.

Jeg havde bestemt mig for, at give den fuld gas og få en positiv oplevelse, oven på sidst weekends meget hårde løb. Og for en gangs skyld så klappede alt bare for mig. Min krop samarbejdede og var fuld af energi. Jeg har lært noget fra sidste weekends løb. Husket at spise mere og ordentligt, samt slappe af og ikke få overtrænet.

Jeg har også fået skiftet min kassette, så cyklen har en bedre gearing til bakkerne, og det kunne bestemt mærkes. Er gået fra en 11/26 til en 12/27. Den største man kan få uden at skulle skift bagskifteren.

Vejret var også perfekt med solskin, lunt og nogenlunde bål himmel, samt ikke alt for meget vind og INGEN regn.

Selve løbet.
Aftenen før et løb, sørger jeg for at ligge alt klar til om morgenen. Tøj, sko, proviant, drikkelse, cykelhjelm mm, samt at cyklen er smurt og pumpet. Så intet bliver glemt om morgenen.

Vækkeuret ringede kl.06:30 og jeg blev hentet kl.08:00, så der var god tid til morgenmad og kaffe.

Var ellers lidt på den, for kunne ikke finde et lift, så havde forberedt mig på også at skulle cykle derned. Men heldigvis fandt jeg et lift aftenen før. Pyha, så behøvede jeg ikke at skulle op kl.04:00 og skulle cykle langt før løbet.

Vejret var nogenlunde, dog lidt køligt. Så var meget i tvivl om, hvor meget tøj jeg skulle ta på. Overvejede en extra bluse, men den blev heldigvis derhjemme.

Kl.08:00 blev jeg hentet. Vi fik bakset cyklen bag i bilen og af sted mod Møn det gik. Lidt træt men i godt og positivt humør. Dette løb skulle bare blive godt.

Fremme i Stege, fik vi parkeret og samlet cyklen igen. Jeg skulle selv cykle hjem, så havde ikke mere med, end det kunne være i baglommerne. Hurra for store lommer ;)

Fik hentet mit start nr og hilst på Charlotte, som jeg har skrevet med. Det var hyggeligt at få hilst J
Vejret var godt, men lidt svært at bedømme rent varme mæssigt, skulle man beholde trøjen og de lange rør på eller ej. Jeg valgte at beholde dem på, det fortrød jeg senere.

Kl.10:00 blev løbet skudt i gang. Havde bestemt mig for at ligge oppe foran denne gang, nu ville jeg også være med fra starten af. Det gik også rigtig godt der ud af, fik overhalet nogen indtil jeg fandt en gruppe og ligge på hjul af.

Men altså et minus ved kvindeløb, er jo at vi ikke kan lade være med at små snakke…..  man falder hurtigt i snak med folk.

Nå men vi kørte godt der ud af, i god fart og glemte helt at kigge efter de kære pile, ups!!!  Så pludselig høre vi nogen råde bagfra – ”I er kørt forkert”. Ikke lige det man vil høre, men heldigvis var det ikke så langt. Så vi fik vendt cyklerne og kørt tilbage på rette spor. Men nu var mange af de andre jo kommet foran os, så der skulle virkelig køres til, for jeg VILLE op til nogen af de forreste, og her kunne jeg virkelig mærke, at den nye gearing havde hjulpet. For der kom lidt bakker og dem strøg jeg bare op ad. Det var virkelig en fed følelse, endelig noget der virkede for mig.

Jeg skiftede lidt med at køre med nogen og køre alene, for hvis tempoet enten er for højt eller langsomt, ja så kører jeg videre eller lader dem kører videre.

Men på et tidspunkt kunne jeg se en god gruppe foran mig, og halede langsomt ind på dem. Da jeg var oppe i nærheden af dem, kom der en bagfra og spurgte om vi skulle samarbejde på, at komme helt op til gruppen, og den var jeg med på. Så vi knoklede løs og kort efter lå vi fint på hjul af dem.

Gruppen bestod bla. af Haslev Cykelklub som trak godt til. Tak for ”liftet” piger J

Da vi nåede til første depot i Borre, kørte de fleste fra gruppen i depot. Men jeg og hende jeg fulgtes med, vi fortsatte. Først var vi to, men kort efter kom der 2 mere, og jeg må sige folk var rigtig god til at samarbejde. Endnu et plus til en god tur.

Der var lidt vind, når man rigtig kom ud på landet og lidt op i højderne. Men ikke noget slemt, heldigvis.

Snart nåede vi op på nordsiden, og ud mod Møns klint. Her begyndt bakkerne så at komme, og jeg kunne rigtig få afprøvet min nye gearing.

De helt store bakker kom omkring de 43km og de kunne godt mærkes, men takket være den nye gearing var de intet problem. Det var virkelig rart bare at kunne blive siddende i sadlen og knokle op ad dem.

Vi var på det tidspunkt kun 3, men indhentede en, som vi så hægtede os på. Her efter gik det ellers bare der ud af, for hun kørte godt til.

Her kunne jeg så efterhånden godt mærke, at jeg havde ALT for meget tøj på. Kunne mærke sveddråberne løbe ned af mig, og havde allerede tømt den ene drikkedunk.

Så forsøgte at tage mine rør, ned om anklerne, så benene i det mindste fik lidt luft. Det er bare ikke så nemt, når man samtidig skal holde en rimelig høj fart, så jeg blev hægtet af gruppen og måtte køre det sidste stykke vej hjem alene.

Men det gjorde nu heller ikke noget, for kort efter kom depotet igen, hvor jeg så kunne få noget af alt tøjet af, samt få lidt at drikke og spise.

Efter et kort pitstop gik turen hjem over, nu var der kun 20km retur. Jeg knoklede løs og snart kunne man se skorstene og siloen, som står i Stege. En flagpost hilste og sagde at nu var der kun 10km ind, det er SÅ dejlig motiverende og giver en lidt extra energi. Ligesom en af de sidste flagposter  sagde at nu var der kun 2km igen, så fik den alt hvad jeg havde tilbage af energi, nu skulle jeg i mål.

Så selvom opløbsstrækningen var på små brosten så gav jeg den fuld gas og nåede i mål efter 2t 51m med et snit på 28km/t og blev nr.8.

Nøj jeg er stolt, det var lige den slags success jeg havde brug for, efter et par dårlige løb.

I mål fik man en medalje og en godtepose. Det er altid rart at få, og medaljen er kommet op på væggen og hænge.

I mål området var der forskellige boder og musik. Her fik jeg lidt at spise og drikke, før turen hjem over. For skulle jo cykle hjem.

Efter en times pause og hygge i Stege, sagde jeg farvel og begyndte hjemturen.

Var egentlig hverken træt eller øm. Var mere høj efter et total success løb. Så i stedet for at ta den direkte vej hjem, cyklede jeg over Præstø, videre mod Faxe, for så at dreje af mod Everdrup og Holme-Olstrup hjem. Det blev en tur på 58km, i et lidt roligere tempo.

Jeg er, her dagen efter, stadig helt høj over det løb. Endelig fik jeg et super godt løb hvor alting bare klappede, og jeg kunne holde til at køre stærkt.

Men jeg har også lært nogle hårde lektier, for at komme her til. Bla. at man IKKE må overtræne, kroppen har brug for at restituere og komme sig, inden man kaster sig ud i den næste udfordring.
Samt det er vigtigt at man husker maden, at spise og drikke rigtigt, både før, under og efter løbet.

Men altså man lærer jo så længe man lever.

Så lige meget hvor meget det kripler og krapler i min krop, for at komme ud og cykle. Så er der INGEN cykling før næste weekend, hvor turen går til Bornholm og Born Fondo.


Til Møns Kvindecykelløb har jeg kun to ting at sige, tak for et super godt løb og vi ses igen til næste år J






mandag den 16. maj 2016

Grejdalsløbet - ET MEGET hårdt løb.


Dagen der på…..

Har fået det hele lidt på afstand og tankerne lidt på plads. Det er kun kroppen, der stadig er træt og øm.
Det var lidt af en tur, for min krop ville slet ikke samarbejde. Normalt er jeg opsat og fokuseret på et kommende løb, men ikke denne gang. Der havde været så meget andet, i løbet ad ugen, at mine tanker var alle andre steder, og slet ikke til stede under løbet.
Min krop var fysisk og psykisk udmattet, på forhånd. For det havde været et par stressende uger for inden også havde jeg simpelthen over trænet den. For min måde at stresse af, er at cykle.
Samt det med maden inden løbet, ikke lige havde været det jeg havde prioteret højst. Men det er nogen af de hårde lektier, man lære undervejs i processen, som cykelrytter.
Det er ikke kun at kunne cykle, det kan (næsten) alle. Der er også kosten, kroppen og sindet, der skal være i orden. Hvis man vil kunne klare at køre cykelløb.
Løbet i sig selv var super fedt og vel organiseret.
Vejret var som vejret nu engang er, under løbene i år. Med sol, masser af vind, regn og hagl.
Men alle de bakker, puha, nogen af dem trak tænder ud.
15 bakker på 140km ruten, og den værste var Kiddesvej på 19% - Den gik jeg op ad.
Turen. 
Vækkeuret ringede kl.05:00 – Gaaabbb, det var meget tidligt, men op kom jeg og fik indtaget morgenkaffen og maden. En rugbrødsbolle med nutella. Ved godt mange spiser havregryn/grød, men det er ikke ligefrem min favorit.
Kl.06:30 blev jeg hentet, af en fra klubben. Som jeg kørte med over til Vejle, hvor løbet blev afholdt.
I Næstved og vejen til Storebæltsbroen regnede det og til tider ret kraftigt. Men heldigvis for blev det, i første omgang, på Sjælland.
Da vi ankom til Vejle og Grejsdalsløbet skinnede solen.
Jeg fik hentet start nummeret og gjort klar til start. Samt mødtes med vennerne fra klubben.
Vi havde egentlig start kl.10, men kl.09:45 cyklede vi ud af startboksen i solskinsvejr.
Man kunne godt mærke, at de virkelig havde gjort noget ud af løbet. Vejene var spærret af, og trafikken blev tilbageholdt, når vi kom drønene over vejene. Samt der var både race marchalls, service biler og samaritter, som kørte rundt under løbet.
Det første stykke vej, ud af byen, gik det fint. Vi fulgtes med en stor gruppe.
Ude på landet kom vinden, og man kunne se de truende skyer. Regnen var på vej.
Inde i skoven kom de første bakker. Det var ikke så slemt, og selvom jeg bestemt ikke følte mig klar, til hverken løbet eller bakkerne. Kom jeg fint op ad dem.
Efter ca. 34km kom Munkebjergbakken. Den havde jeg set optagelser fra, på youtube, og viste hvornår den kom. Så var forberedt og syntes egentlig ikke den var særlig slem. Samt den kom i starten, hvor ens krop er frisk og lige blevet varmet op. Måtte dog op og stå på det sidste stykke af bakken.
På toppen kom det første depot.
Der var sindsygt mange mennesker, det var der faktisk på hele ruten.
Det var lidt ligesom til Tøserunden, der var cyklister alle steder.
Her var der dog stillet stativer, hvor man kunne stille cyklen, mens man fik sig lidt at spise og drikke.
Jeg gjorde dog turens første og MEGET dumme fejl her. For var egentlig ikke sulten eller tørstig. Så spiste kun et stk agurk. Havde RedBull i drikkedunkene, blandet med lidt vand. Så mente ikke det var nødvendigt med, at få spist og drukket endnu. Det var det dog, og det fik jeg kraftigt at mærke senere.
Nå men videre gik turen, ud i det bugtede landskab, med både op og ned ad bakker. For hver gang man nød en kraftig ned ad bakke og fik hvilede benene lidt, viste man bare at for enden kom der en lige så kraftig op ad bakke.
Efter et stk tid kom vi tilbage til Vejle, og den bakke som jeg havde hørt om, men egentlig ikke bekymret mig om, eller lige læst på sedlen om, hvornår kom. Tårnede sig pludselig op foran mig.
Vi havde god fart på ned ad bakke, men for enden skulle vi bremse og hårdt til højre, og der kom den så – Kiddesvej. Det var som at kigge ind i en mur. Man kiggede op og op og op og den blev bare ved og ved.
Jeg havde ellers hjemmefra sagt, at jeg nægter at gå op ad bakkerne. Men den sætning måtte jeg ta i mig igen. For der var No way, at jeg kunne cykle op ad den bakke. Så stod af og trak op ad den. Hvilket faktisk også er ret hårdt, når man går i cykelsko.
Men op kom jeg, lettere misundelig på alle dem der cyklede op ad den, og med et lille knæk i selvtilliden. Heldigvis var jeg ikke den eneste der gik.
En anden ting, der også var super hyggeligt ved løbet, var alle de mennesker der stod ved vejene og heppede på os. Man kunne virkelig mærke, at det var en stor begivenhed.
På toppen kom jeg op på cyklen og videre.
Men her begyndte kroppen bare ikke at ville samarbejde, det var som om alt energien var drænet fra min krop.
Jeg var træt, gnaven, havde ondt og bare ingen energi. Det var som om jeg slet ikke psykisk var til stede. De næste bakker var et maridt, og da vi nåede de 60km og jeg måtte gå op ad endnu en bakke. Var jeg MEGET tæt på at smide håndklædet i ringen. For orkede ikke mere og vi var kun halvvejs.
Men heldigvis vandt min stædighed, for der var No way at jeg skulle opgive. Så midt i den værste haglbyge og med udsigt til den næste slemme bakke. Stoppede jeg op for at få tanket energi.
Problemet var nemlig, at jeg havde glemt at drikke og spise, og med alle de bakker, skal der seriøs energi til, i for af væske, energibar mm. Så bællede en halv flaske Redbull, som jeg havde i min drikkedunk og spise en halv pakke druesukker.
Det hjalp og den næste bakke blev klaret på cyklen.
Det næste stykke vej, gik det rimeligt. Jeg klarede bakkerne og drønede ned af dem igen.
Ved det næste store depot, huskede jeg at få spist noget. 2 chokolade muffins røg indenbords og jeg fandt et sted at sidde ned, ahhh det var godt.
Samtidig skinnede solen igen, så man kunne mærke at den varmede lidt.
Efter en lille pause gik turen videre, nu var der efterhånden ikke langt igen. Men ved de sidste bakker var jeg bare helt brugt op, og måtte gå op ad dem. For selvom jeg havde fået spist og drukket noget, så var depoterne og energien simpelthen brugt op.
Jeg gik op ad i alt 4 bakker. Bestemt ikke noget jeg er stolt af, men trøster mig med, at jeg ikke var den eneste.
Til sidst gik det ind mod Vejle og slutningen. Det var rart og der kom lidt mere fart på. Endelig kunne jeg se en slutning på strabadserne.
Jeg brugte i alt 6t 15m på 140km. Det langsomste jeg nogensinde har kørt, men pyt jeg gennemførte, og det er jeg stolt af.
Efter løbet var der mad og musik inde i hallen, hvor vi samledes med de andre fra klubben, og fik snakket en masse om turen.
Selvom det var mega hårdt, og jeg var total udkørt. Så er det bestemt et løb, jeg vil med til igen. Både fordi der er et par bakker, der skal overvindes og fordi det var så gennemført godt.
Jeg har bagefter snakket med nogen omkring gearingen på cyklen. Som jo klart også har noget at sige, når man skal bestige sådanne bakker. Og min var bestemt ikke optimal, hvilket bestemt heller ikke gjorde den nemmere for mig. Jeg har pt en 50/34 og 11/26. Det bliver så lavet om til en 12/27, også håber jeg at det hjælper, når jeg skal til Bornholm og køre BornFondo. For der er bakken fra Gudhjem og op også rimelig hidsig.
Men det er jo sådanne ting man lærer undervejs. Man lærer og bliver klogere.
Til næste år så cykler jeg op ad Kiddesvej, samt de andre bakker, jeg måtte gå op ad i år.
Næste weekend står den på Kvindecykelløbet på Møn. 
Der skulle min krop gerne samarbejde igen. Så (næsten) ingen cykling hele ugen, afslapning og masser af mad. Så kroppen kan hele og blive frisk igen.



tirsdag den 3. maj 2016

Online igen :)

Det utroligt så "hjælpeløs" man kan føle sig, uden en computer. For der er SÅ meget man skal og kan lave på den, som man bare ikke kan på f.eks en mobil eller tablet.
Men endelig er jeg med computer og online igen :)

April har været en rigtig god cykel måned, på trods af vejret ikke LIGE kunne finde ud af, at det altså ER forår, og ikke vinter med snevejr.
Jeg har fået cyklet 900km i april måned og kørt 2 cykelløb. Det må man da sige er meget godt kørt.

Cyklen har fået nye hjul, det var efterhånden tiltrængt.
Overvejer også at få en ny saddel og frempind til den, for synes ikke helt at min siddestilling er så god i år, ved ikke hvorfor.
Måske man skulle prøve og investere i et bikefit.
For det er altså ikke særlig fedt, at skulle cykle 300km med en bagdel der gør ondt.

3 kommende cykelløb. 

Først kommer Grejsdalsløbet i Vejle. Det bliver en god udfordring med masser af bakker.
Skal cykle 140km, og bla. klare Munkebjergbakken, som er meget berygtet blandt cykelfolk. Den skal nok blive sjov at cykle på.

Der næst kommer Møns kvindecykelløb, som bliver en god 80km tur på Møn, hvor der også er masser af gode bakker og en flot natur.

Til sidst kommer Born Fondo, som er 123km på Bornholm. Her er også masser af gode bakker.
Elsker at cykle på bakker. Er bedre til bakker end flade lige ud strækninger.
Nå men glæder mig rigtig meget, til at komme der over og cykle igen. Da det er min barndoms ø og der det hele startede.

Håber Maj fortsætter med det fantastisk flotte forårs vejr, så det kan blive til mange gode timer på landevejen, og nogle gode cykelløb.

Til sidst lidt billeder af mig, fra Forårsløbet i Næstved og Storebæltsløbet i Slagelse.