mandag den 25. januar 2016

Livet går videre....

Det har været en svær besked at sluge, og at komme videre derfra. Men altså livet går jo videre, og jeg VIL have et mål for i år. Et større mål, som ligesom kan markere, at jeg bliver 40år og cykler igen.
Jeg havde egentlig planer om, at gå tilbage til min oprindelig plan, som var Hærvejsløbet. Men det blev lidt for besværligt og dyrt, så i stedet bliver mit store løb i år Fyn Rundt, som er på 333km på en dag. Det skal nok blive godt og hårdt :)

Fyn Rundt bliver afviklet lørdag d.11 juni 2016. og jeg skal cykle det med en god cykel ven :)


Løbet starter MEGET tidligt om morgenen, for at man skal nå hele vejen rundt i tide.
333km og 2098 højdemeter, så skal nok få knoklet bakker :)



Træning:
Jeg træner stadig flere gange om ugen. Både til spinning og på landevejen. Kan slet ikke undvære det.
Mit største "problem" er, at jeg skal passe på ikke at overtræne. For trænede gerne hver evig eneste dag. Men kroppen har jo brug for at restituere ind i mellem.

Lige pt ligger jeg desværre med snot i hele hoved, feber og er bare øv..... men håber og satser på, at det MEGET snart går over, så jeg kan komme ud på landevejen igen.

Eller går jeg til spinning tirsdag, torsdag og søndag, samt til GymFit om mandagen, også bliver der kørt på min mountainbike på landevejen de andre dage.

Foredrag: 
Hvis jeg ellers er blevet helt frisk, så står den på endnu et foredrag på fredag.
Det hedder Den Store Klinge & Det Runde Tråd, og foregår i Scala Centeret i Næstved, hvor jeg går til spinning.
Foredraget handler om at sidde og træde rigtigt på cyklen. Det med at overføre kraften rigtigt til pedalen.
Det skal nok blive et spændende foredrag :)

Det her foredrag kunne også være spændende, for vi ved jo alle at maden er lige så vigtig som træningen.

Det er rart sneen endelig er ved at forsvinde. Kan godt lide sne, men glæder mig virkelig meget til at det bliver forår og raceren kan findes frem :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar