onsdag den 22. april 2015

Første cykelløb

Mit første cykelløb i 15år, blev afviklet søndag d.19 april 2015, hvor jeg deltog i Forårsløbet i Næstved. Jeg havde valgt den "lille" rute på 60km, for ville ikke ligge for hårdt ud. For var ikke helt sikker på, hvor god formen egentlig var.

Jeg var meget spændt, da vi kørte hjemmefra den morgen.
Vejret var perfekt, med høj solskin og næsten ingen vind. Perfekt cykel vejr.
Fremme på stedet var der en livlig aktivitet. Cykelfolk i alle farver og former, var i gang med at gøre deres cykler klar. Min cykel var næsten klar, dog manglede dækkene lidt extra luft. Havde selv forsøgt at pumpe dem, med det resultat at de havde tabt mere luft. Og det er altså ikke særlig sjovt at køre 60km på halv flade dæk. Men en meget venlig sjæl, som havde en smart cykelpumpe, fik hurtigt pumpet mine dæk, også var det afsted til startstedet.
Her skulle jeg hente start nr og chip. Mit nr var 37, som blev fæstnet bag på blusen og chippen blev sat på hjelmen.
Først skulle 120km og 90km cyklisterne sendes afsted. Folk stod tæt og ventede på startsignalet, alle spændte og forventningsfulde.


Endelig blev det vores tur. Vi stimlede sammen også gik starten. Nogen havde travlt og drønede afsted, andre tog det mere roligt. Jeg fulgte bare flokken. Havde bestemt mig for at tage dem med ro, for var bange for at gå død på halv vejen. Fandt nogen og køre bagved et stykke vej, også for at være sikker på, jeg kørte den rette vej. Men det var nu intet problem at finde vej, for der var både opsat skilte med vejviser, samt der stod folk og dirigerede ved større veje og sving.

Efterhånden som vi kom ud på landet, delte folk sig op og blev spredt ud over et større område. Jeg fandt tog damer at cykle bagved. De holdte et godt tempo. Men da bakkerne begyndte at komme, gik det for langsomt, så jeg måtte videre og overhalede faktisk op ad bakke. Det gjorde jeg flere gange, for hvorfor gå i stå bare fordi der kommer en bakke.

Det gik rigtig godt der ud af, og før jeg fik set mig om, var jeg ved depotet. De første 30km var allerede klaret. Det var slet ikke til at fatte, synes lige vi var startet. Men jeg fik en kop kaffe og en mars bar også var det videre. Nu skulle der gives gas, for nu gik turen hjemover.
På hjemturen holdte jeg et snit på 26km/t, det er det højeste jeg hidtil har holdt. Men der var også en smule rygvind og mange ned ad bakker. På turen gennem Everdrup som er en lang ned af bakke, kom farten op på 41km/t, der blev tungen holdt lige i munden, og godt fat på styret.
Da jeg kunne begynde at genkende området og vidste at nu var der ikke langt igen, fik den alt hvad jeg havde. For nu var målet inden for rækkevidde, og efter 2t og 36min drønede jeg over målstregen.
Det var en fantastisk følelse, en sejer, jeg gjorde det, mit første cykelløb i 15år også gik det som smurt :-)

                                                               Næsten i mål.

                                                            Sejret :-)

Det var et fantastisk løb. Alt var perfekt og gik som smurt. Og har bestemt givet mig blod på tanden til mange flere løb.

Jeg brugte som sagt 2t og 36min på at køre 60km og fik en 16 plads blandt damerne. Hvilket jeg er rigtig godt tilfreds med.
Nu hænger mit flotte diplom i glas og ramme herhjemme, til evigt minde om en perfekt dag.

                                                                  Mit diplom :-)

Cykelløbet Forårsløbet blev afholdt af Næstved Cykel-Motion, og en stor tak til dem, for et perfekt løb. Glæder mig allerede til næste år. Hvor ruten nok vil stå på 90 eller 120km.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar