fredag den 24. april 2015

Aften træning med styrt.

Sådan en god torsdag aften, skulle da bruges på en træningstur. Bare en lille aftentur.
Turen gik ned gennem byen og videre ud over landet til Karrebæksminde. De fleste veje er fine at køre på og veksler mellem lige vej og bakker, så en god alsidig træning. Tempoet lå på en 23 - 24km/t i snit. Og med en let modvind.
Fra Karrebæksminde gik turen til Hyllinge og Fodby. Derfra var det lige ud af Fodsporet og hjem. Eller næsten hjem. For på det sidste stk vej, er der egentlig afspærret til den nye omfartsvej. Men på cykel kan man godt smutte igennem, og sparre en større omvej.
Det var nemt at smutte forbi skiltene, også var det bare hjemover. Jeg var ved at være træt, og sad godt foroverbøjet på cyklen, hvilket gør ens syn begrænset, men mente ikke der var flere skilte, så den fik god gas op af bakken. Lige indtil det her store skilt på betonklodser stod i vejen. Jeg når lige at se skiltet, før jeg brager ind i det og flytter det en halv meter, AV!!!!!
Skiltet flytter sig og både cyklen og jeg ligger på vejen. Min første tanke er, at forhjulet er krøllet sammen, for jeg havde alligevel god fart på, men det er heldigvis intakt. Desværre er forbremsen slået total skæv af faldet, så hjulet ikke kan køre længere, og jeg ender med en øm hofte.
Øv, bøv ikke en god slutning, på en ellers rigtig god aftentur.

Men jeg fik da sat en ny personlig rekord - 50km på 2t og 16 s. :-)

                                                    Aften turen.

                                                    Cykel selfie ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar