torsdag den 6. juli 2017

Gåsetårn Halv Maraton i Vordingborg.

I søndags d.2 juli var jeg i Vordingborg og løbe endnu et halv maraton.
Havde kigget på det løb i længere tid, men der havde bare været så meget andet, så regnede ikke med at det kunne blive til noget. Men lørdag eftermiddag faldt tingene pludselig på plads, og jeg kunne alligevel komme med 
Så søndag tidlig morgen blev jeg og mine piger hentet, og vi drog afsted mod Vordingborg.
Pigerne skulle ud og se en borg ruin samt Gåsetårnet, mens jeg løb.
Jeg havde ikke rigtig nogen forventninger eller mål med løbet, andet en selvfølgelig at gennemføre.
Selve ruten kendte jeg, da jeg har løbet 10km der sidste år. Men denne gang skulle de 21,1km klares.
Vejret var godt med sol og tilpas varme, kun vinden måtte godt have lagt sig lidt. Der var også mange løbere, nok både pga det gode vejr, sommerferie og fordi en løbere løb sit halv maraton nr. 100. Det sgu godt klaret 
Selve løbet startede med fælles foto og kl.9:00 gik start skuddet.
Jeg havde denne gang husket at få musikken med, det gøre løbet lidt nemmere synes jeg.
Vi løb der ud af og jeg tog det bare stille og roligt. Efter kort tid kom jeg op til Løbesmølfen og vi fulgtes ad et lille stykke vej. Hun skulle løbe en hel maraton. (Du er et stk super løber  )
Vores veje skiltes dog hurtigt igen og jeg fortsatte alene.
Jeg kunne godt mærke at jeg bare havde diamanter i benene den dag, havde bare lyst til at give den gas. Men altså der skulle jo gerne være energi til alle 21km. Så prøvede at holde lidt igen.
Efter lidt tid kom jeg op til to mænd, som løb i et passende tempo og dem fulgtes jeg med i et langt stykke tid. Faktisk lå jeg bare på "baghjul" af dem.
Ruten er et 5,3 km loop, som løbes 4 gange for halv maraton. Der løbes både på asfalt og skov sti og med enkelte små stigningen. Kun til sidst på ruten er der en enkelt lidt hidsig bakke. Ellers en rigtig lækker og hurtig rute.
For hver gang man har gennemført et loop, kommer man retur til depotet, og her mangler absolut intet.
Jeg tog noget at drikke, hver gang jeg nåede depotet samt nogle vingummier og tygge på. Det var en god gang energi til næste runde.
Men som sagt så lå jeg på baghjul af de her to mandlige løbere, de to første runder. Og det gik rigtig godt, før jeg fik set mig om, var de første 10km klaret. Blev helt overrasket da mit ur begyndte at bimle. Har sat det til at gøre det, hver gang jeg har løbet 5km. En time var gået og de første 10km var klaret.
Tredje gang vi kom i depot, forlod jeg det før dem. Så løb den sidste runder alene, men det gjorde nu heller ikke noget. Var kommet ind i en god rytme og løb bare der ud af.
Da jeg nærmede mig depotet på sidste omgang, og fik kigget på mit ur, blev jeg noget overrasket, for tiden var næsten den samme som, da jeg løb Cross Island på Bornholm. Kunne næsten sætte ny pr på halv maraton.
Men også kun næsten, kom i mål i tiden 2:13:48.
Det gør så ikke noget at det ikke blev til en ny pr. Er bare glad for at løbet gik så godt som det gjorde. Følte mig frisk og med masser af energi, super dejligt.
Det er bestemt ikke sidste gang jeg løber der nede, for det er SÅ fedt et løb.
Samtidig er det her god træning, til mit mål for i år. Som er at løbe en hel maraton til HCA Maraton i Odense d.1 oktober 2017.
Det bliver SÅ godt 





lørdag den 24. juni 2017

Længe siden - Nye tider.

Puha, det er længe siden jeg har fået skrevet her inde.
Meget er sket siden mit sidste indlæg.

Jeg cykler stadig, på både racercykel og mountainbike. Der er bare kommet lidt extra på, da jeg også er begyndt at løbe og styrketræne.
Der ud over har jeg prøvet både duathlon og triatlon.

Løb er i år, det jeg fokusere mest på.
Har indtil videre løbet 6 halv maraton og flere vil komme til. Mit store mål er at prøve en hel maraton til oktober til HCA Marathon. Der ud over står den på Broløbet - som er et halv maraton over Storebæltsbroen i september.

Cykling er dog ikke lagt på hylden, det er bare ikke det jeg fokusere mest på. Men har stadig et par enkelte cykelløb på programmet, som er Falster Rundt og Møn Rundt.

Til næste år vil der igen blive satset fuldt ud på cykling, hvor jeg bla. skal cykle Århus - Kbh. Det bliver stort og sikkert også hårdt.

Der ud over er jeg blevet vegetar, så det vil der fremover også komme noget om herinde. Der vil både komme noget omkring træning og mad, samt hvordan det er være en aktiv vegetar påvirker kroppen.

Jeg har en fb side - Cykelmyggen_Jeannie hvor der bliver skrevet om mine forskellige løb og træning. Som i også kan følge med på. Der har jeg været mest aktiv inde, da jeg har været uden pc i et år. Men det har ændret sig nu ;)

Her under vil mit sidste indlæg fra fb siden kunne læses. Da det beskriver hvad mine planer for resten af året er.

Håber i stadig kigger forbi siden, som nu kommer til live igen :)


Midlertidig nye tider.
Det er et stykke tid siden, at jeg har fået skrevet noget herinde. Juni har bare ikke været nogen god måned for mig. Intet har ville virke som jeg vil have det til.
Så efter store overvejelser, har jeg bestemt at året i år, bare ikke skal være det store cykel år. Det må vente til næste år, hvor jeg bla. skal køre Århus - Kbh, som forhåbentlig bliver til noget.
Men hvad skal jeg så i år.... jo i år bliver mit løbe år. For ja jeg har åbenbart bedre løbeben i år end cykelben. Så nu går jeg fuldt ind for løb og vil satse højt på det.
Ikke at cykling bliver opgivet, overhoved ikke og ALDRIG!!! Det vil bare ikke være det, der står øverst på listen.
Skal dog stadig køre Falster Rundt, som foruden har 10 års jubilæum  Det er bare SÅ godt et cykelløb, som jeg bestemt IKKE vil undvære. Samt der også er Møn Rundt, som jeg bestemt også bare SKAL køre. Der ud over er der et par cykelløb med min datter, som også skal køres 
De store begivenheder i år bliver så løb. Har bla Broløbet over Storebæltsbroen d.9 sept, som jeg glæder mig umådelig meget til. Det er også det løb som startede min løbe glæde. Har en fascination for broer, og at få lov at løbe over Storebæltsbroen er for mig en MEGET stor ting.
Løber over den i år og cykler over den til næste år 
Har cyklet over Farø Broen til et cykelløb for to år siden. Desværre var det temmelig dårligt vejr den dag. Håber oplevelsen i år over Storebæltsbroen bliver MEGET bedre, med godt vejr.
Jeg satser også på at prøve Knuthenborg Maraton (Halv maraton) og Cph Half Marathon i september.
I oktober vil jeg så prøve at løbe min første HELE maraton til HCA Maraton i Odense. Føler mig efterhånden klar til at prøve det, og det vil være hvad jeg vil træne hen imod.
Løbe sæsonen vil så blive sluttet af med Cph Cost Half halv maraton i november.
Der kommer nok nogle flere cannonball løb undervejs. Men det her er de store, jeg træner hen i mod.
Fra januar 2018 står den så på cykeltræning igen!!!
Angående triatlon, så fungere det bare ikke for mig.
Det er den kære svømning, der helt har taget modet fra mig.
Har dog ikke opgivet det, men bare sat det i bero til bedre tider.








mandag den 8. august 2016

Falster Rundt 143km.

Jeg kan godt lide at køre Falster Rundt, og det er et godt opstarts løb efter sommerferien.
Kørte det første gang sidste år. Både da og i år tog jeg 143km`s ruten. En god test af ens form.
I år brugte jeg 5t 15m 35s med et snit på 26,8km/t. Hvilket er ca. 10min langsommere end sidste år. Men i år var vinden også noget kraftigere.
Selve løbet:
Endelig skulle jeg køre cykelløb igen, tror jeg er lidt afhængig af at køre løb, for ELSKER det 
Så selvom det var hårdt at skulle tidligt op, var jeg klar til at blive hente kl.7:00, for at køre til Nykøbing Falster og Falster Rundt.
Fremme ved Brand museumet i Nykøbing F, var der allerede fyldt godt op med cyklister, og køen til nummer udleveringen var lang.


Men der var også 550 tilmeldte, det højeste tilmeldte antal, de nogensinde har haft. På 143km ruten var der 250 tilmeldte.
Jeg fik hentet nummeret og gjort klar til start.
Det var lidt køligt og blæsende, så tog en vindjakke på, for den er let og nem at have i baglommen.
Lidt over kl.9 gik starten, sat i gang med et "trut horn".
Jeg havde bestemt mig for, at finde en gruppe og ligge på hjul af, for var godt klar over at vinden ville blive strid.
Men det var nemmere sagt en gjort, for de kørte godt nok stærkt fra starten af, og jeg var slet ikke varmet nok op og "vågen" nok, til at ræse fra starten af.
Så knoklede noget for at finde en gruppe at ligge i.
De første 13km kørte vi med et snit på 31km/t.
Det opgav jeg dog igen, for ville ikke klare hele turen med det snit, så kørte alene et styk tid, indtil en ny lille gruppe kom op til mig. Der lå jeg så et stykke tid. Men de havde også god fart på, og min krop og energi var bare ikke med mig.
Min krop skulle lige være med på at køre løb igen.
Så de fik også lov at køre videre uden mig.
Efter lidt tid kom en ny gruppe, som jeg kunne følge med, og vi kørte sammen til det første depot.
Her fik jeg en myslibar også troede jeg det var energidrik, der stod i bægrene, men det var æble og appelsin juice. Godt jeg kun tog en MEGET lille tår. (kan ikke tåle frugt eller frugtsyre af nogen art).
Heldigvis havde de også vand, så fik lidt af drikke, før turen gik videre.
I gruppen var der bla 2 fra Møns cykelklub, hyggeligt at hilse på 
Samt en mand, som åbenbart kendte løbet rigtig godt. Vi faldt i snak og fulgtes ad videre der ud af.
På et tidspunkt, mens vi køre på landevejen og pænt ude i siden, kommer der en mørkeblå Ford Mondeo og passere MEGET tæt forbi os, ja faktisk gør den det ved alle der cykler på vejen.
Total uansvarligt kørsel, men desværre også noget man oplever fra tid til anden 
Fremme ved Helgenæs havn var det næste depot.
Her kunne vi få sandwich, vand, chokolade, myslibar, kaffe, the mm. Lige hvad vi havde brug for, noget til at fylde depoterne igen.
De havde foruden den sødeste brune labrador ved depotet. Den var rigtig god til at tigge, på en pæn måde. Den fik vist også "lidt" sandwich rester, mere end den havde godt af. Men sød var den 
Videre gik tur mod Marienlyst, her kom modvinden og masser af den. Her var jeg glad for at have en at følges med, en jeg kunne ligge på hjul af.
Da vi nåede til Marienlyst små regnede det, ikke lige hvad vejrudsigten havde lovet. Heldigvis var det kun en kort byge.
Depotet i Marienlyst bød på kaffe og kage.
Jeg nøjedes dog med kaffe, en god og tiltrængt kop kaffe efter at have knoklet i modvind.
Desværre havde ham jeg fulgtes med cykel problemer, hans baghjul tabte luft og selvom han havde skiftet slange, blev den ved med at tabe luft. Så han kunne ikke fortsætte og måtte vente på servicevognen, i håb om at de kunne hjælpe.
Så efter at have drukket min kaffe og hvilket lidt, fortsatte jeg på egen hånd.
Der var ca. 15km til Gedser i stiv mod og sidevind.
Hader egentlig at køre det stykke, netop fordi man møder alle dem som HAR været i Gedser og er på vej hjem. Men lod værre med at kigge på dem og knoklede bare der ud af.
Efter et stykke tid mødte jeg slet ingen cyklister, hverken på vej der ned eller hjem, og overvejede om jeg var den sidste. Rosinen i pølse enden, ja sådan føltes det.
Men det var jeg nu langt fra.
Turen der ned var hård med vinden, som skiftes med at komme forfra og fra siden.
Hader sidevind fordi det gør at jeg også skal kæmpe med, at holde cyklen på vejen.
Samtidig begyndte min højre albue også at gøre ondt, selvom jeg hade pakket den ind. Men åbenbart ikke godt nok.
Endelig kom jeg til Gedser og fandt det sidste depot. Nu gik tur snart hjemover.
Først skulle der dog lige endnu en kop kaffe og lidt chokolade ned. Lidt energi til depoterne.
Mens jeg stod og nød kaffen, kom der flere grupper til. Så var bestemt IKKE rosinen i pølse enden.
Efter en kort pause der, gik turen hjemover, og her kom rygvinden. Aaahhhh det var rart. Det første stykke tid havde jeg direkte rygvind og farten steg kraftigt. Nu skulle jeg i mål.
Drønede der ud af og mødte faktisk flere grupper og cyklister, som kun var på vej til Gedser. Havde lidt ondt af dem, for vidste jo hvor meget de knoklede mod vinden. Men de ville jo også nå at få rygvind hjem.
På et tidspunkt stod der Nykøbing 9km, yess tænkte jeg nu er jeg snart hjemme. Men så hurtigt skulle det ikke gå, for halvvejs drejede ruten og nu fik jeg modvind, øv. Det havde jeg ikke lige brug for, men knoklede videre, for viste at målet trods alt var inden for rækkevidde.
Til sidst dukkede Nykøbing op og turen igennem byen gik som smurt og endelig var jeg i mål. Træt og glad.
Endnu et godt løb var overstået og min datter tog glad imod mig 
I mål området var der mad og drikkelse, samt en t-shirt til dem der havde forhåndstilmeldt sig.
Falster Rundt er et rigtig godt løb, med gode depoter, i år rigtig god vejvisning og god service.
Vi ses helt klart igen til næste år 


tirsdag den 14. juni 2016

Fyn Rundt - Målet nået.

Tænk sig at jeg klarede det, har stadig svært ved at fatte det. At det er overstået og at jeg gjorde det.

Har trænet og knoklet for at blive klar til løbet, de sidste mange måneder.  Det var min motivation, efter at Styrkeprøven måtte droppes. Jeg ville have et mål, ville gøre noget ”vanvittigt”, når nu jeg runder de 40år i år.

For havde ellers for flere år siden, sat det mål at når jeg blev 40år, skulle TøseRunden klares. På det tidspunkt lød 112km som MEGET langt, men den blev klaret sidste år, og var mit mål sidste år.

Meget  er sket siden da, og målet i år, skulle være større. Hvilket det bestemt også blev. Næsten 2 gange større end TøseRunden.

Det vildt at tænke sig, så meget min cykling har udviklet sig på bare 1 år. Fra sidst i februar 2015, hvor jeg tog den første lille tur på motionscyklen, til 7 uger senere, hvor Forårets løbet 60km blev klaret i bravur, også er det ellers bare kørt der ud af.

Til nu mit længste løb nogensinde, ja min længste cykeltur nogensinde.

Jeg ELSKER at cykle, og er nok blevet ”lidt” afhængig af det. Men hva`det er trods alt en sund afhængighed.

Fyn Rundt – Cykelløbet.

For os der skulle cykle hele øen rundt, lå starten om natten. Så min cykelmakker og jeg drog af sted mod Fyn fredag eftermiddag og overnattede hos nogen bekendte.

Ikke at det blev til så mange timer, men vi fik en 3- 4 timers søvn, før vækkeuret ringede, for vi havde start tid kl.02:30 lørdag morgen.


Vi fik spist morgenmad og af sted mod Odense Idrætshal, hvor starten skulle foregå. 

Må sige jeg var lidt nervøs ved at skulle cykle om natten. Tankerne omkring mit styrt sidste efterår, sad stadig lidt i kroppen. Men af sted skulle vi, lige meget hvad.

Før start var der en kort briefing, også var det ellers bare afsted.  Vi var en gruppe, der blev sendt af sted kl.02:30 med eskorte ud af byen, og en følge bil, som fulgte med, hele vejen rundt.

Den bil var jeg rigtig glad for i starten, for lå næst bagerst i gruppen, og lyset fra bilens lygter lyste vejen op, så vi kunne se lidt extra på vejen. Selvom vi havde lygter på cyklerne, da det jo var mørkt.

Vi var en rigtig god gruppe, som samarbejdede. Hvilket betød rigtig meget, især i de mørke timer.

Må indrømme at jeg havde nerverne lidt uden på tøjet, i de mørke timer vi cyklede. Har aldrig været super glad for at cykle i gruppe, man skal hele tiden være opmærksom på de andre. Bremser de, er der huller eller andre ting foran en, som ikke er særlig nemt at se, når man køre i gruppe.

Heldigvis var folk gode til, at gøre opmærksom på huller i vejen (dem var der MANGE af), biler, grus, sten mm.

Men ud af byen kom vi og på vej mod Middelfart, hvor første depot var.

Jeg havde på forhånd bestemt mig for, kun at fokusere på at køre fra depot til depot, så der ikke virkede nær så langt. For det kan være svært at forholde sig til at skulle cykle SÅ langt, og må sige at det virkede.

Vi holdte fra starten en god fart, gennemsnittet nåede hurtigt op på en 29km/t. Ikke et tempo jeg normalt ligger på, men det er en af de gode ting, ved at køre i gruppe. Man kan holde en højere fart og mærker ikke en evt vind.

Ikke at der var nogen vind den nat og morgen, den kom først senere.

Så selvom jeg ikke er glad for nat kørsel, var der alligevel noget specielt over det. Elsker nattens stilhed.

Efter nogle timer, begyndte lyset endelig at bryde igennem, solen var så småt ved at stå op. Her kom også de første bakker, som ikke var så slemme. Det blev værre senere.

En af de gode og lidt sjove ting ved en gruppe med mange mænd, er deres tisse pauser. Pludselig stopper alle bare, og så står de ellers på stribe og tisser. Så kunne vi tøser ellers bare stå der og kigge på.

Ved Middelfart og ca 80km kom det første depot, med en tiltrængt morgenmad og toiletbesøg.

Det var nogle rigtig gode depoter, hele vejen rundt. Der manglede ikke noget, og på sådan en lang tur, skal der en masse mad og drikkelse indenbords.

Her blev det til kaffe og morgenbrød, samt første optankning af drikkedunkene. 
Jeg var egentlig ikke så glad for energidrikken, man kan få til cykelløb, men den har jeg nu lært at kunne lide.

Efter en god gang morgenmad gik turen videre til næste depot, som var i Fåborg.

Turen gik meget af tiden ude i nærheden af vandet, og til tider tæt på vandet. Fuglene sang fornøjet, og vejene bugtede sig langs den smukke natur, med søen, bugte og havet, som var helt stille og smukt.

En sand fornøjelse at cykle i, og havde vi ikke kørt cykelløb, var jeg stoppet mange steder, for at tage billeder. Men det var der ligesom ikke tid til.

Endelig stod solen rigtig op, hvilket var rart, for så kunne vi få lidt ekstra varme i kroppen. Desværre er sådan en morgensol også ret skarp, og til tider ret blændende. Især når man kom til et skov område, var lys og mørke en ret skarp kontrast, hvilket ikke var særlig rart, når man har fart på især ned af bakke. Der var det bare med at holde tungen lige i munden.

Efter omkring 7 timer nåede vi Fåborg 170km og andet depot.

Det føltes slet ikke som så mange timer eller km. Det var takke være vores gode gruppe. Folk var optimistiske og snaksagelige, så det gik bare der ud af, også selvom der var huller i vejene, som flere af os fik at føle undervejs, og bakker der ind i mellem kunne mærkes.

Ved de 3 første depoter, kunne man aflevere sine lygter og trøjer mm. Så man ikke skulle slæbe på det hele vejen rundt. Hvilket var rart, for solen var efterhånden ved at få godt fat, og varmede godt. 


Men altså  jeg havde min cykeltrøje INDEN under min cykelbluse, og med en albue godt pakket ind i tape, og lommerne godt fyldte med memorybanks, druesukker, bars og smertestillende salve, var det ikke nemt at få tøjet af. Men også her var folk super hjælpsomme, og vi fik i fællesskab min trøje af og blusen på igen.

Min store bekymring inden løbet, var min højre albue, som var overbelastet og havde gjort MEGET ondt til Born Fondo. Derfor var den pakket ind i både kinesisk og sports tape, samt smurt med Felden Gel.

Hvilket til min store overraskelse, havde en fantastisk god virkning på den. Den gjorde næste ikke ondt. Men tror også det havde lidt at gøre med, at jeg har fået en kortere frempind på cyklen, og konstant mindede mig selv om, ikke at hænge på styret. Men holde en mere ret ryg og bruge både ryg og mave muskler til at holde mig oprejst på cyklen.

Det var som om alle de ”dårlige” løb og vejr, var for at jeg skulle have det perfekte løb. For selv om jeg fik en lille krise undervejs, så klappede det hele bare. Jeg kunne mærke at alt træningen og den sunde kost gav pote, og det var bare SÅ fedt.

Nå men efter endnu et depot, gik turen videre mod Svendborg og tredje depot.

Der var begyndt at komme lidt vind, men ellers gik det bare der ud af, lige ind til vi var på vej gennem en lille by, som havde heller på vejen. Den er der desværre en der totalt overser, og køre direkte ind i hellen. Han styrter og tager en af de andre med ned.

Det var noget af opvågner.

Ham der rammer hellen, får desværre en del skrammer og forhjulet er helt bøjet, så han må udgå. Ikke lige det man har brug for. Den anden kan fortsætte og har heldigvis kun fået lidt skrammer på cyklen.

Derefter var vi meget opmærksomme på de kære heller mm. på vejene.
Faktisk gik turen fra start og til Svendborg som smurt. Vi holdte en god fart med et snit på mellem 28 – 29km/t. 

Da vi nåede Svendborg og de 200km, havde jeg slået min egen rekord i at cykle langt. Det var lidt vildt at tænke på. Nåede også at få 4 nye personlige rekorder i tid og længde.

I Svendborg var der middagsmad med smørbrød, pasta, skinke, brød, frugt og drikkelse. Et rigtigt fest måltid og tiltrængt.



Vi var stadig i højt humør, selvom trætheden så småt var begyndt at trænge sig på. Nu var der ”kun” 133km tilbage. Det var dog også den hårde del med større bakker og modvind.

Da vi skulle af sted fra depotet, begyndte det at gå ned ad bakke for mig.
Mine klikpedaler havde drillet hele dagen og min mobil, som jeg brugte som måling, ville ikke samarbejde. Så før jeg fik set mig om, var gruppen smuttet.

Samtidig lå depotet nede for enden af en bakke, så måtte knokle op ad bakken og videre op af endnu en bakke, for at nå op til gruppen. Heldigvis kom der kort efter en ned ad bakke, hvor jeg overhalede et par biler og kom op til gruppen igen.

Her begyndte min lille personlige krise desværre. Havde svært ved at finde mig tilpas i gruppen, synes hele den gode stemning var væk, og det gik for stærkt. Vi var alle begyndt at blive trætte og derfor var der meget stille i gruppen.

Jeg knoklede for at følge med gruppen et stykke tid.

Men orkede så ikke mere, og ville hellere cykle selv. Havde brug for at være alene med cyklen og vejen.

Så gruppen fortsatte og jeg var alene på vejen. Det var lige hvad jeg havde brug for, selvom det gjorde det ekstra hårdt pga vinden og trætheden.

Jeg knoklede langsomt videre og op ad en masse bakker.

Det gode ved løbet, var at man ikke var i tvivl om, hvad vej man skulle. Da de havde malet gule pile på vejen og der stod en blå pil i vej kanten. Samt for hver 10km stod der, hvor langt man havde kørt. Det var rart, så selvom jeg cyklede alene, var der ingen problemer i at finde vej.

Jeg oplevede også at, blive overhalet af andre grupper, som så heppede på mig og lige skulle høre om alt var okay. Det var rart.

På vej mod Nyborg gjorde jeg holdt i en lille skov, det var tisse tid. For med alt det væske man indtog, skulle der også noget ud.

Der var faktisk helt rart i skoven, satte mig på en væltet stamme og bare slappede helt af. Kunne have lagt mig til at sove der, men havde jo ligesom et løb at gennemføre. Så efter et øjebliks ”uofficielle” pause gik turen videre mod Nyborg.

Det var hårdt og da jeg endelig nåede Nyborg og depotet, var jeg tude færdig. Syntes det hele var noget møg, og havde mest lyst til give op.

Heldigvis var min cykelmakker der, klar med trøstekram og en lille peptalk. Lige hvad jeg havde brug for. Der ud over fik jeg en kop kaffe og noget chokolade. Det hjalp på energien og humøret.

Jeg orkede stadig ikke at følge med gruppen, så de fortsatte, mens jeg sad og slappede helt af.

Vi havde pt kørt 260km og der var ”kun” 70km tilbage. Men det var 70 LANGE kilometer, når man er træt.

Heldigvis har jeg en meget stor stædighed, som kicker ind, når jeg er træt og har lyst til at opgive. For gennemføre skulle jeg, koste hvad det koste ville. Så efter et lille stykke tid fortsatte jeg. Nu gik turen mod Kerteminde, i flere bakker og modvind. Nøj jeg var træt af den vind.

På et tidspunkt kom der to mænd cyklende forbi mig, og de holdte omtrent samme hastighed som jeg. Så jeg tog mig lidt sammen, og knoklede op til dem. Så kunne jeg ligge på hjul af dem.

Det var rart og vi fulgtes resten af vejen hjem.

Vi nåede forbi Kerteminde og videre hjem over. Der lå ude ved vandet et sidste depot, hvor de havde kaffe og kage.

Det var virkelig godt, og selvom de ikke havde mere sukker til kaffe, drak jeg en kop, og kunne ikke smage at der ikke var sukker i. For var bare SÅ træt og havde drukket SÅ meget energidrik, at alt smagte af sukker. 

Det energidrik blev virkelig for meget til sidst, det er en gang forfærdeligt sukker stads. Til sidst var det i hvert fald. Så det var rart med noget andet end sukker.

Til sidst vendte vejen og det gik mod Odense med rygvind, eller næsten. For efter et lille stykke tid med rygvind, ja så vendte vejen igen og man fik sidevind og flere bakker. Ikke lige hvad vi havde brug for, de blev dog klaret, men også bandet langt væk.

Endelig gik vejen mod Odense og vi havde seriøst rygvind. Det hjalp på humøret og farten, nu kunne vi lugte målstregen.

Men i Odense haltede vejvisningen pludselig, og vi endte med at køre forkert. Det havde vi bare IKKE brug for.

For ud over ekstra kilometer, så løb klokken også. Vi skulle være i mål inden kl.17:30, så der var panikken ved at brede sig lidt i mig.

Heldigvis kendte de byen og fik os hurtigt ind på rette spor. Til sidst kunne vi se opløbsstrækningen.

Men her var eliteholdet i gang med deres eftermiddags løb, så vi måtte cykle på fortovet et stykke ind og liste i mål. Det var ikke særlig fedt, men i mål kom vi da og indenfor tidsgrænsen.

Endelig i mål efter 14t 20m 25s og 333km, det længste løb og cykeltur, jeg nogensinde har været på.

Vi ønskede hinanden tillykke med løbet og gav en highfive. For det er virkelig en kraft præstation og man er skide stolt.

I mål fandt jeg min cykelmakker, som stod og ventede på mig. Hun var kommet i mål med gruppen noget før.

Vi fik ønsket hinanden tillykke med løbet, og jeg fik også min medalje, for at have gennemført løbet.



Det var sindsygt hårdt, og ens bagdel og ben gjorde mega ondt, men vi gjorde det. Vi gennemførte og jeg nåede mit mål, Fyn Rundt 333km er klaret.

Det mål jeg havde knoklet så længe for, var nu endelig overstået. Jeg gjorde det, på trods af en krise undervejs, blev det gennemført.

Nu holder cyklen og jeg en velfortjent pause, også fordi mine knæ og hofte gør ondt, og er overbelastet.

Mit næste mål for i år, er at nå de 8000km på cyklen. Har pt nået 3805km kun 1500 mindre end hele sidste år, hvor jeg cyklede 5300km. Så er optimistisk, skal nok nå det.

Næste løb er i august, hvor den står på Falster Rundt, Bornholm Rundt og Trædtil Køge.



søndag den 22. maj 2016

Møn kvindecykelløb – et super godt løb.

Efter en hel uges cykel pause, stod den endelig på cykling igen. Denne gang var det  Møns  Kvindecykelløb 80km.

Jeg elsker at cykle på Møn, for der er en flot natur, bakker og altid godt vejr. Ved ikke hvad det er, men hver gang jeg cykler til Møn, er det godt vejr J

 Der var også en lille bagtanke med det, for ville godt lære nogle nye veje at kende. For plejer altid ”bare” at cykle til Klintholm Havn. Men nu har jeg oplevet nye veje og bakker, som bestemt skal testes igen, næste gang jeg cykler til Møn.

Jeg havde bestemt mig for, at give den fuld gas og få en positiv oplevelse, oven på sidst weekends meget hårde løb. Og for en gangs skyld så klappede alt bare for mig. Min krop samarbejdede og var fuld af energi. Jeg har lært noget fra sidste weekends løb. Husket at spise mere og ordentligt, samt slappe af og ikke få overtrænet.

Jeg har også fået skiftet min kassette, så cyklen har en bedre gearing til bakkerne, og det kunne bestemt mærkes. Er gået fra en 11/26 til en 12/27. Den største man kan få uden at skulle skift bagskifteren.

Vejret var også perfekt med solskin, lunt og nogenlunde bål himmel, samt ikke alt for meget vind og INGEN regn.

Selve løbet.
Aftenen før et løb, sørger jeg for at ligge alt klar til om morgenen. Tøj, sko, proviant, drikkelse, cykelhjelm mm, samt at cyklen er smurt og pumpet. Så intet bliver glemt om morgenen.

Vækkeuret ringede kl.06:30 og jeg blev hentet kl.08:00, så der var god tid til morgenmad og kaffe.

Var ellers lidt på den, for kunne ikke finde et lift, så havde forberedt mig på også at skulle cykle derned. Men heldigvis fandt jeg et lift aftenen før. Pyha, så behøvede jeg ikke at skulle op kl.04:00 og skulle cykle langt før løbet.

Vejret var nogenlunde, dog lidt køligt. Så var meget i tvivl om, hvor meget tøj jeg skulle ta på. Overvejede en extra bluse, men den blev heldigvis derhjemme.

Kl.08:00 blev jeg hentet. Vi fik bakset cyklen bag i bilen og af sted mod Møn det gik. Lidt træt men i godt og positivt humør. Dette løb skulle bare blive godt.

Fremme i Stege, fik vi parkeret og samlet cyklen igen. Jeg skulle selv cykle hjem, så havde ikke mere med, end det kunne være i baglommerne. Hurra for store lommer ;)

Fik hentet mit start nr og hilst på Charlotte, som jeg har skrevet med. Det var hyggeligt at få hilst J
Vejret var godt, men lidt svært at bedømme rent varme mæssigt, skulle man beholde trøjen og de lange rør på eller ej. Jeg valgte at beholde dem på, det fortrød jeg senere.

Kl.10:00 blev løbet skudt i gang. Havde bestemt mig for at ligge oppe foran denne gang, nu ville jeg også være med fra starten af. Det gik også rigtig godt der ud af, fik overhalet nogen indtil jeg fandt en gruppe og ligge på hjul af.

Men altså et minus ved kvindeløb, er jo at vi ikke kan lade være med at små snakke…..  man falder hurtigt i snak med folk.

Nå men vi kørte godt der ud af, i god fart og glemte helt at kigge efter de kære pile, ups!!!  Så pludselig høre vi nogen råde bagfra – ”I er kørt forkert”. Ikke lige det man vil høre, men heldigvis var det ikke så langt. Så vi fik vendt cyklerne og kørt tilbage på rette spor. Men nu var mange af de andre jo kommet foran os, så der skulle virkelig køres til, for jeg VILLE op til nogen af de forreste, og her kunne jeg virkelig mærke, at den nye gearing havde hjulpet. For der kom lidt bakker og dem strøg jeg bare op ad. Det var virkelig en fed følelse, endelig noget der virkede for mig.

Jeg skiftede lidt med at køre med nogen og køre alene, for hvis tempoet enten er for højt eller langsomt, ja så kører jeg videre eller lader dem kører videre.

Men på et tidspunkt kunne jeg se en god gruppe foran mig, og halede langsomt ind på dem. Da jeg var oppe i nærheden af dem, kom der en bagfra og spurgte om vi skulle samarbejde på, at komme helt op til gruppen, og den var jeg med på. Så vi knoklede løs og kort efter lå vi fint på hjul af dem.

Gruppen bestod bla. af Haslev Cykelklub som trak godt til. Tak for ”liftet” piger J

Da vi nåede til første depot i Borre, kørte de fleste fra gruppen i depot. Men jeg og hende jeg fulgtes med, vi fortsatte. Først var vi to, men kort efter kom der 2 mere, og jeg må sige folk var rigtig god til at samarbejde. Endnu et plus til en god tur.

Der var lidt vind, når man rigtig kom ud på landet og lidt op i højderne. Men ikke noget slemt, heldigvis.

Snart nåede vi op på nordsiden, og ud mod Møns klint. Her begyndt bakkerne så at komme, og jeg kunne rigtig få afprøvet min nye gearing.

De helt store bakker kom omkring de 43km og de kunne godt mærkes, men takket være den nye gearing var de intet problem. Det var virkelig rart bare at kunne blive siddende i sadlen og knokle op ad dem.

Vi var på det tidspunkt kun 3, men indhentede en, som vi så hægtede os på. Her efter gik det ellers bare der ud af, for hun kørte godt til.

Her kunne jeg så efterhånden godt mærke, at jeg havde ALT for meget tøj på. Kunne mærke sveddråberne løbe ned af mig, og havde allerede tømt den ene drikkedunk.

Så forsøgte at tage mine rør, ned om anklerne, så benene i det mindste fik lidt luft. Det er bare ikke så nemt, når man samtidig skal holde en rimelig høj fart, så jeg blev hægtet af gruppen og måtte køre det sidste stykke vej hjem alene.

Men det gjorde nu heller ikke noget, for kort efter kom depotet igen, hvor jeg så kunne få noget af alt tøjet af, samt få lidt at drikke og spise.

Efter et kort pitstop gik turen hjem over, nu var der kun 20km retur. Jeg knoklede løs og snart kunne man se skorstene og siloen, som står i Stege. En flagpost hilste og sagde at nu var der kun 10km ind, det er SÅ dejlig motiverende og giver en lidt extra energi. Ligesom en af de sidste flagposter  sagde at nu var der kun 2km igen, så fik den alt hvad jeg havde tilbage af energi, nu skulle jeg i mål.

Så selvom opløbsstrækningen var på små brosten så gav jeg den fuld gas og nåede i mål efter 2t 51m med et snit på 28km/t og blev nr.8.

Nøj jeg er stolt, det var lige den slags success jeg havde brug for, efter et par dårlige løb.

I mål fik man en medalje og en godtepose. Det er altid rart at få, og medaljen er kommet op på væggen og hænge.

I mål området var der forskellige boder og musik. Her fik jeg lidt at spise og drikke, før turen hjem over. For skulle jo cykle hjem.

Efter en times pause og hygge i Stege, sagde jeg farvel og begyndte hjemturen.

Var egentlig hverken træt eller øm. Var mere høj efter et total success løb. Så i stedet for at ta den direkte vej hjem, cyklede jeg over Præstø, videre mod Faxe, for så at dreje af mod Everdrup og Holme-Olstrup hjem. Det blev en tur på 58km, i et lidt roligere tempo.

Jeg er, her dagen efter, stadig helt høj over det løb. Endelig fik jeg et super godt løb hvor alting bare klappede, og jeg kunne holde til at køre stærkt.

Men jeg har også lært nogle hårde lektier, for at komme her til. Bla. at man IKKE må overtræne, kroppen har brug for at restituere og komme sig, inden man kaster sig ud i den næste udfordring.
Samt det er vigtigt at man husker maden, at spise og drikke rigtigt, både før, under og efter løbet.

Men altså man lærer jo så længe man lever.

Så lige meget hvor meget det kripler og krapler i min krop, for at komme ud og cykle. Så er der INGEN cykling før næste weekend, hvor turen går til Bornholm og Born Fondo.


Til Møns Kvindecykelløb har jeg kun to ting at sige, tak for et super godt løb og vi ses igen til næste år J